Jeg har haft denne ide rullende rundt i hovedet siden synopsedeadline til Fastaval, hvor jeg kort overvejede at smide den ind. Men på det tidspunkt var den på ingen måde klar.

Men siden da har Asbjørn haft mig igennem the wringer med mit arbejde med at skrive et nanoscenarie til hans antologi. Der er ingen garanti for, at jeg kommer med, især når jeg ser hvem der ellers bidrager (nææ en Bager, hvor pænt), men det har været et ret sjovt format at arbejde med, samtidig har jeg fået mere indsigt I Vincent Bakers tilgang til rollespil, da Asbjørn nærmest gjorde hans nano game samling The Sundered Land til obligatorisk læsning.

Der er nogle interessante pointer i det, blandt andet at i fortællespil ligger ansvaret hos lytterne og ikke hos fortælleren. Ved at det er lytterens sprøgsmål som skubber historien fremad og giver benspænd og brandstof til fortællerens fortælling. I stedet for, at lytteren er passiv, og fortælleren selv står med hele byrden og bare skal finde på. Den tanke gjorde at hele min ide blev vendt på hovedet. Men tilbage til bamserne. Fordi The Sundered Land introducerede mig også til Bakers mani med lister.

I The Sundered Land optræder det flere gange, at når man skal beslutte sig for noget, så ramser scenariet en række ting op der tematisk passer til historien. Så som denne, liste, hvor man skal lave sin rolle:

“CREATE YOUR CHARACTER
One of you should be the Hazard player. Take turns. Everyone else, choose 2:
Master of sword and staff.
Wielder of ancient weapons.
Reincarnated blood-champion.
Veteran of war, battlescarred.
Former slave and revenant.
Dedicated to fallen gods.
Outranger and scout.
Child of blasphemy.
Scholar of the six arts.
• ____”

Indtil nu har jeg været lidt skeptisk, men især i nano games kan jeg se formålet. Det er en måde at sætte stemning uden at skrive side op og ned. Samtidig er det en god graduerings mulighed, alt efter om man lige er i humør til at komme på noget sejt, eller hellere bare vil videre.

Altså man kan bruge listen på tre måder: Man kan simpelthen vælge de to, man synes er fedest, vil man have det lidt tilfældigt eller bare er på bar bund, så kan man rulle en terning, og endelig, så åbner det blanke felt op for at man kan finde på sit eget.

Men den store foreskel, fra for eksempel Bamsers mod, hvor man også skulle fylde blanke felter ud, at listen giver både en inspiration, og sætter en stemning. Man får et indblik i, hvad det er for nogle evner, der vil passe ind i denne historie. Jeg synes det er stærkt.

Samtidig er en anden pointe ved disse lister også, et evnerne er tilpas korte og udefinerede til, at der er rigeligt usagt at bygge videre på når først man går igang.

Nå tilbage til bamserne igen. Den ide jeg kort legede rundt med til synopsen, var at bamserne denne gang drager permanent ind i en mareridts verden i jagten på deres barn, som er forsvundet der ind. Jeg ville fjerne det meget tunge, stærke, men også melodramatiske element, der var tragedien i familien og mere fokusere på bamsernes heroiske kamp. Det vil give et mere let scenarie, men samtidig også et mere fokuseret scenarie. Kald det børneudgaven af Bamsers mod.

Som jeg snakker om i dette indlæg, så ville jeg gerne prøve at lave noget, hvor jeg trækker på den grundige feedback jeg fik til Bamsers mod. Det var sådan set der, ideen startede. Jeg ville gerne lave en slags open world dungeon crawl, hvor spillerne via bamserne udforsker mareridts landet, som skulle være stort, underligt, syreralistisk men også lidt skrammende.

Men grunden til ideen aldrig kom videre var, at jeg ikke kunne se, hvordan jeg kunne skabe denne verden. Netop fordi jeg gerne ville have en ramme, men samtidig også give spilleder og spillere mulighed for selv at bidrage til settingen. Som var en af de ting, jeg fik kritik for i Bamsers mod. At spillerne kom med en del input, via hvordan de byggede deres bamse, men det blev aldrig rigtigt sat i spil i scenariet.

En del af dette ville jeg kunne løse med Bakers lister. Hvor steder, npc’er, måske ligefrem bamser kan bestå af en række sætninger, som sætter stemningen og som spillere og GM kan bruge i deres spil enten ved at vælge ud derfra eller som inspiration. På den måde kan jeg skabe en verden, men også give GM og spillere mulighed for at forme den til deres behov.

Måske jeg skulle tage et kig på apocalypse world, for der er det noget med, at Baker også giver GM nogle redskaber til at sætte spillernes evner og baggrund i spil? Det må der være nogen af jer, der kan uddybe.