Scene 2

Bedstefars sidste tur gennem byen

Sted: Et historisk vigtigt sted. Et monument, en statue, en ruin, en meget gammel bygning. Hvad som helst Bedstefar kan bruge til at fortælle en historie om, at huske fortiden og blive husket af fremtiden.

Samle spillerne ved det historiske sted, du har valgt og gør som før. Når spillerne har læst deres instrukser og står med lukkede øjne, sætter du scenen:

“Det første stykke tid gik det godt. I var lykkelige, så meget som I nu kunne være efter de tab. Som enhver familie havde I jeres uenigheder, men i bund og grund elskede I hinanden og var der for hinanden. Men Bedstefar var gammel, og hans daglige gåtur rundt i området blev langsommere og langsommere. Det var altid frivilligt, om man gik med, indtil den dag, han insisterede på, at alle gik med…”

Derefter minder du spillerne om, at når de åbner deres øjne, er scenen og mindet i gang. Så beder du dem åbne deres øjne.

Når bedstefar har snakket individuelt med alle, beder du alle lukke deres øjne og trække vejret dybt og lukke det langsomt ud. Så siger du følgende:

“Bedstefar sov stille ind samme aften, omgivet af sin familie. Men… så bedstefar er død? Hvorfor er han så her? Det er der ingen af jer der ved, men I kan ikke andet end at spekulere over det, mens I igen vandrer rundt, og prøver at genskabe jeres minder. Bedstefar du spiller stadig med, fuldstændig som før, selvom I alle nu ved dette. Husk I kan skabe minder fra alt jeres tid i byen, både før og efter dette, og genbesøge gamle minder, se om noget har ændret sig.”

Tekster til spillerne:

Bedstefar

Den morgen kunne han mærke det langt ind i sine knogler. Dette ville blive hans sidste dag. Så Bedstefar samlede familien, og insisterede på, at alle skulle med på hans daglige gåtur. Der var en vigtig historie, han ville fortælle. Hans sidste.

Han tog familien hen til dette historiske sted, og fortalt en historie om fortiden og fremtiden, og det at blive husket. Det var hverken langt, eller specielt dybt, men der var en sandhed i det. Da han havde fortalt sin historie, trak han vejret med besvær, og bad sin datter Merete gå med ham lidt derfra. De havde en kort snak, hvor han sagde farvel, måske gav et enkelt råd.

Derefter bad han hende hente en af børnene, og da han havde snakket med denne, sendte han bud efter den næste. På den måde, sagde Bedstefar farvel til dem hver især individuelt. Trods diverse protester, insisterede han på at sige farvel, han vidste, at det var hans eneste chance.

Da han havde snakket med alle, takkede han dem for at gå med, og tilføjede, at nu var han blevet træt, og gerne ville hjem.

Efter dette minde, har de andre nok brug for omsorg. Giv det ved at fortælle historier og skabe minder, der trøster dem. Evt. hjælp dem med, at skabe minder, om tiden efter du forlod dem.

Mor

Bedstefar gik hver dag en tur rundt i hans elskede hjemstavn, af og til gik Mor med ham. Men på det sidste var han blevet så langsomt, at man aldrig rigtigt kom nogle vegne. Det tog meget af fornøjelsen af turen fra hende, noget hun naturligvis skammede sig over at tænke.

Derfor blev hun noget overrasket, da Bedstefar en dag krævede, at hele familien gik med. Men hun indvilligede. Hun må gerne kort argumentere imod det, Bedstefar beder hende om, men hun skal gå med til det.

Louise

Bedstefar gik hver dag en tur rundt i hans elskede hjemstavn, alle var altid velkomne på turen. Ofte gik jeg med ham, men helst, hvis der ikke var andre med. På den måde havde jeg ham for mig selv. Det sidste stykke tid, var det blevet lettere, da hans stadig langsommere tempo, betød at de andre sjældent havde tid eller tålmodighed til at gå med. Derfor var jeg egentlig ikke overrasket, da han en dag insisterede på, at alle gik med. Jeg kunne godt regne ud hvorfor. Dette var hans sidste tur, så han ville have alle med. For hans skyld holdt jeg mine tåre tilbage, men havde stadig en klump i halsen.

Daniel

Bedstefar gik hver dag en tur rundt i hans elskede hjemstavn. Daniel var kun med meget få gange, og kun hvis Mor også var med, ellers turde han ikke. Derfor var han også noget modvillig, den dag Bedstefar insisterede på, at alle gik med. Men han kunne jo altid beskytte sig bag mor, hvis det blev slemt, så han indvilligede. Trods modstand, skal Daniel gå med på, hvad han bliver bedt om.

Søren

Bedstefar gik hver dag en tur rundt i hans elskede hjemstavn. Søren vidste godt, at han og resten af familien var velkommen på den. Men han gik sjældent med, af frygt for, at det udviklede sig til et nyt skænderi mellem de to mænd. Men alvoren i Bedstefars tone, da han en dag bad alle om at gå med, gjorde, at Søren gik med uden modstand, men med bange anelser.

Scene 3