Mor er forfatter, og fantasien er hendes våben. Hun bruger det bedre end nogen anden. Hun kan virkelig trylle med ord. Samtidig er hun lidt reserveret, og har lidt for let ved at flygte ind i sin egen fantasi, når virkeligheden bliver for meget.
En skaber frem for en taler. Hendes bøger er realistiske med elementer af det fantastiske, sådan er hendes tilgang til verden og livet også.
Da ulykken tog hendes elskede mand, gik hendes verden i stykker, og kun via familiens indædte kærlighed vendte hun lidt tilbage til livet igen. Nu er familien og fantasien det der holder hende i gang. Især Daniel, hendes elskede søn Daniel, holder hende oppe over sorgens mørke, der altid lurer i sindets mørke kroge. Derfor er de to helt uadskillelige.
Spillestil
Mor er på en og samme tid en stærk person og et skrøbeligt væsen. Hun er virkelig en kompetent forfatter og hendes familie beundrer hende dybt for det. Men under hende truer sorgen hvert et øjeblik med at opsluge hende.
Siden ulykken er hun derfor blevet meget flyvsk og håndterer ikke virkeligheden og alvorlige emner ret godt. Hun vil virkelig gerne, hun vil virkelig gerne være der for familien, men fristelsen til at flygte ind i fantasien bliver ofte for stærk. På den måde, skal du være splittet mellem at ville gøre det rigtige men svære mod blot at flygte ind i drømme og fantasi og tale udenom. Det sidste vinder oftest, men ganske få gange, må du gerne stå ved og gøre det rigtige.
Mors relationer
Daniel, den ene af tvillingerne
Beskrivelse: Mors smukke engel. Hendes hjerte bobler over med kærlighed, hver gang hun ser ham. I Daniel ser hun både hendes afdøde mands ansigt og hendes egen fantasifulde sjæl.
Relation: Via sin rene livsglæde hjælper Daniel Mor med at glemme sine sorger bare lidt. Derfor elsker hun ham ubeskriveligt meget.
Tips: Når sorgen tynger, så opsøg og bliv opmuntret af Daniels leg og kærlighed.
Inspiration til minde: Dengang Daniel og Mor fandt på et fantastisk eventyr sammen!
Bedstefar Bernhard
Beskrivelse: Bedstefar elsker historier lige så meget som Mor, men hvor hun finder på dem, finder han dem i sin elskede hjemstavn, som han ved alt om. Nogle gange er det som om, han gemmer sig bag sine fortællinger.
Relation: Som svigerfar og svigerdatter var de ikke rigtigt tætte, men efter ulykken er han det eneste menneske, som forstår Mor og hendes tab. Sammen bærer de tabet, og det har gjort dem utroligt tætte.
Tips: Skab noget sammen, del tabet sammen.
Inspiration til minde: Dengang Mor ikke kunne sove, så hun gik en midnats tur med Bedstefar, og de sammen fortalte en historie om sorg og savn.
Storebror Søren
Beskrivelse: Alvorlig, på grænsen til følelseskold. En ung mand, der alt for tidligt er blevet bedt om at blive voksen.
Relation: Når Mor ser på ham, skammer hun sig over, at hun ikke kan være mere en Mor for ham. Men det er nok for sent nu.
Tips: Prøv og mislykkedes i at være Mor for ham og resten af familien.’
Inspiration til minde: Dengang Søren var ved at gå til i bekymring, og mor prøvede at få ham til at falde til ro, med en sælsom historie opfundet på stedet. Hvordan tog han det?
Louise, den anden af tvillingerne
Beskrivelse: En ung, stille pige, godt på vej til at blive voksen. Mor kunne ikke være mere stolt over sin datter.
Relation: Dette unge selvstændige mennesker har ikke brug for en mor mere, især ikke en så flyvsk som Merete. Hun skal nok klare sig.
Tips: Giv ansvar til Louise, og prøv men fejl i at være mor for hende. Lad det maks. lykkedes en gang.
Inspiration til minde: Dengang Louise opsøgte mor, for at blive trøstet. Mor ville egentlig gerne, men bange for at blive opslugt af sorgen, fandt hun på en undskyldning. Prøvede Mor sener at trøste? Og hvordan afviste Louise hende så?