Da mor havde siddet og stirret på den dumme computer længe, vidste Daniel, at hun ikke fik skrevet den dag, heller. Hun skulle distraheres, så han insisterede på, at alle tre gik ned til hans yndlings legested.
I denne scene leger Daniel i nærheden, mens Mor og Louise snakker. I starten må han gerne være højlydt. Leg, dans, syng gerne. Men han kræver ikke deres opmærksomhed.
Han skal lytte til, hvad de siger, men ikke reagere på det. Langsomt som samtalen udvikler sig, bliver han mere og mere stille, og leger mindre og mindre.
Til sidst står Daniel helt stille og kigger på Mor og Louises samtale, og siger ikke et ord.
Efter scenen, har de to brug for kærlighed, omsorg og hinanden. Giv dem plads. Hjælp dem, ved at lade dem skaber minder, om tiden efter dette.