Den morgen kunne han mærke det langt ind i sine knogler. Dette ville blive hans sidste dag. Så Bedstefar samlede familien, og insisterede på, at alle skulle med på hans daglige gåtur. Der var en vigtig historie, han ville fortælle. Hans sidste.
Han tog familien hen til dette historiske sted, og fortalt en historie om fortiden og fremtiden, og det at blive husket. Det var hverken langt, eller specielt dybt, men der var en sandhed i det.
Da han havde fortalt sin historie, trak han vejret med besvær, og bad sin svigerdatter Merete gå med ham lidt derfra. De havde en kort snak, hvor han sagde farvel, måske gav et enkelt råd.
Derefter bad han hende hente en af børnene, og da han havde snakket med denne, sendte han bud efter den næste. På den måde, sagde Bedstefar farvel til dem hver især individuelt.
Trods diverse protester, insisterede han på at sige farvel, han vidste, at det var hans eneste chance.
Da han havde snakket med alle, takkede han dem for at gå med, og tilføjede, at nu var han blevet træt, og gerne ville hjem.
Efter dette minde, har de andre nok brug for omsorg. Giv det ved at fortælle historier og skabe minder, der trøster dem. Evt. hjælp dem med, at skabe minder, om tiden efter du forlod dem.